skip to Main Content
Det siger deltagerne
Tusind tak for igen en rigtig god tur med singleture

Fantastisk koncept med plads til alle – til de sociale, til individualisterne, de som vil spille tennis, cykle, svømme eller bare sidde på sit værelse.

Frihed til at gøre som det passer en – deltage i “Lones” program eller sit eget – og stadig være en del af gruppen!! Det kræver en “Lone”.

Jeg er normalt ikke til arrangerede ture med stramme dagsordener – vi er mange travle singler der har brug for bare være på ferie – lidt alene, men stadig i en gruppe – og Lones koncept fungerer for mig!

Og den måde Lone får det til at fungere på i gruppen – på tværs af alt – er jeg imponeret over.

Tak for en helt vild og vidunderlig tur til Sydafrika

Jeg har så mange smukke billeder på nethinden og så mange helt unikke oplevelser at tænke tilbage på.

Det hele var meget velorganiseret, specielt tænker jeg på al den information vi fik undervejs – gode forberedelser til hvad vi kunne vælge af fx mad, eller hvad vi kunne opleve dér hvor vi kom frem. Jeg føler mig altid tryg når jeg er på dine rejser.

Du formår at holde samling på den store flok af individualister der er med – og du er så god til det, for vi er allesammen krævende og givende på hver vores måde.

Til sidst vil jeg sige at jeg sov i næsten 2 døgn efter den lange hjemrejse, men er virkelig vågnet op med fornyet energi og gode minder om flotte, sjove og fantastiske oplevelser.

Tak for det.

Mange varme hilsner

Lisbet

Endnu engang tusinde tak for en vidunderlig uge️!

Jeg tog af sted på denne tur uden rigtigt at vide hvad jeg gik ind til. Jeg prøvede at sætte mig nogle mål og grænser jeg ville skubbe. Og hold da op, hvor blev jeg mere end positiv overrasket. Grænser der skulle skubbes BLEV til virkelighed pga af dygtige instruktører og fantastisk mennesker omkring mig som også troede på at jeg kunne. Noget jeg ikke turde tro på før jeg tog af sted. Jeg har fået venner for livet. Og troen på mig selv er stærkere end nogensinde. Og der skulle ikke mere til end en tur til CLS med singleture.dk. Tusinde tak fra bunden af mit hjerte. Tak Lone – Ole og Anders!

Club La Santa – Jeg glæder mig til næste gang

Jeg deltog på rejsen til Club La Santa med Lone Jacobsen. Mange venner spurgte mig, om jeg godt turde rejse alene. Samtidig troede andre venner, at det var en dating rejse. Men det var hverken ensomt eller spor dating-agtigt. Det var fantastisk. Deltagerne skabte sammen med Lone en fri og levende atmosfære fyldt med nærvær og fællesskab, hvor du kan gå til og fra fællesskabet som det passer dig. Vil du spise sammen med andre, gør du det. Vil du dyrke holdsport, gør du det, og får du brug for at ligge ved poolen alene, læse en bog på værelset eller gå en tur alene – så gør du det. Og det er helt i orden. Vil du dyrke hold sport og grine med andre, der også er taget afsted alene, så er der masser af muligheder. Lige meget hvilken sport jeg deltog i, var der deltager fra holdet, der rejste med Singleture.dk, og derfor var jeg sjældent alene. Alle vegne var der søde, morsomme, varme, eventyrlystne, nysgerrige og åbne medrejsende, der alle bidrog til at jeg fik en fantastisk ferie. At jeg så også fik en ny sport, nye venner og en ny veninde med hjem har været den største glæde. Lone er åben overfor akutte initiativer, kreative forslag og Lones koncept er både frit og forpligtende i ét – du vælger bare selv! Turen bliver dét du selv investerer i den. Så er du klar til at tage af sted på en god social oplevelse, og har du pakket dit åbne sind, nysgerrigheden og forundringsparatheden? Så bliver det alletiders tur. Jeg glæder mig til næste gang – er vi to, må vi rejse hver for sig, så vi stadig kan komme til Club La Santa med Lone. En uge med masser af sjove aktiviteter og fællesskab, så man kun skal tænke på at hygge og træne – og beslutte, hvad man skal spise næste gang. Jeg har rejst først med min mor og så en veninde, men næste gang ‘tør’ jeg godt selv. Det er bare så hyggeligt, og man behøver ikke at deltage i andet, end man selv har lyst til. TAK Lone mf.

Tak for en dejlig ferie på La Santa – Helt klart anbefalelsesværdigt

Kære Lone, Jeg vil sige dig tak for en dejlig ferie på La Santa. Det overgik mine forventninger med mange meter. Du er god til at skabe en følelse af samhørighed, som jeg tror er vigtig på disse ture. Samtidig var det helt frit at deltage. Jeg kan godt lide at gøre noget selv, men følte hele tiden, der var nogen, som jeg kunne række ud til, hvis jeg havde lyst. Jeg havde slet ikke forestillet mig at der var så meget arrangeret, blot for vores gruppe. Et godt miks af mange ting og samtidig var du åben for at arrangere yderligere ting, hvis der var stemning for det. Afskeden hvor alle er med til at sende de rejsende hjem, giver en god følelse. Noget af det, som man ikke får ved at rejse alene. Du sætter rammerne for en god stemning i gruppen hvor man også er der for hinanden – der var en del, der delte ud af deres viden på forskellige områder og samtidig også bruge tid for at give noget til andre – dejligt. Og sikke meget vi fik grinet og snakket. Kan også ses på kontakterne efter hjemkomsten via FB. Jeg har aldrig prøvet så meget forskelligt på en skøn og afslappende måde – føles som 2 uger på den gode måde. Helt klart anbefalelsesværdigt.

Garanti for en god ferie

Med dit La Santa-koncept har jeg fundet noget, som gør, at jeg ikke behøver at tage mig sammen til at tage på ferie alene. Uanset hvem, der kommer til at deltage i den pågældende uge, så ved jeg, at jeg får en god uge. Jeg ved, at jeg selv kan få en uge til at gå på La Santa. Samtidig ved jeg, at jeg kan krydre det med dine aktiviteter, og at der altid er nogle at drikke en kop kaffe med, spise med og lignende. Så tak for det. Det giver mig en stor ro 🙂 Vi ses helt sikkert på La Santa igen.

Club La Santa er en fantastisk legeplads – man bliver afhængig af ferieformen…

Kære Lone, Endnu engang tak for endnu en dejlig ferie!! Jeg har nydt den måde at holde ferie på fra første gang, jeg var med, og nyder det mere og mere fra gang til gang! Club La Santa er en fantastisk legeplads, og den kombinerer du med samvær med ligestillede singler. Der er gode og fyldige programmer for hver dag, så man kan vælge ud fra,man har lyst. De to uger jeg har været med i år – med to forskellige grupper – har været berigende på alle parametre – motion, samvær, hygge, spirende venskaber med de søde mennesker, der var med. Jeg kan kun beskrive dit koncept som: Genialt!! Eneste ‘problem’ jeg vil have med at anbefale Singleture.dk til venner og bekendte er, at man bliver afhængig af ferieformen…!

Alletiders ophold på Club La Santa

En varm anbefaling fra mig efter et alletiders ophold på Club La Santa i sep. 2021 med Lone Jakobsen. På min første tur mødte jeg ret hurtigt singler med interesser for sport aktiviteter, udflugter og fælles hygge under middage. Jeg deltog i flere aktiviteter og udflugter, der allerede inden opholdet var sat i rammer for ugen. Alt i alt – en imødekommende og fantastisk måde at holde ferie og møde nye mennesker på. Tak for oplevelsen, Lone!

Jeg kan virkelig anbefale Sivota – og glæder mig til næste gang…

Jeg har nu været med på Lones tur til Sivota 2 år i træk og kan virkelig anbefale denne tur. Sivota er et skønt område med mulighed for at dyrke vand og vandsport. Hvad enten du er til SUP, kajak eller motorbåd, er der arrangeret at du kan komme afsted med folk der hjælper og vejleder dig og sørger for det hele. Du kan selvfølgelig også nyde strandlivet, gå ture i det smukke landskab og udforske omgivelserne på egen hånd. Lone er super god til at holde snor i det hele og efterkomme ønsker undervejs. Vil du med ud og spise fælles, er der forslag til hvor, men du er også velkommen til selv at finde dit yndlingsspisested. Jeg elsker Lones koncept om at rejse sammen med andre som også gerne vil møde nye mennesker- og glæder mig til næste gang jeg skal afsted 😉

Bestil en rejse med det samme!

Det giver en god tryghed at have Lone med som rejseleder, da hun har styr på det hele og kan lige arrangere noget ekstra med et snuptag – så vi derved får flere skønne oplevelser med på rejsen. Mangler du nogen at rejse med som single og samtidigt vil have en fantastisk skøn og oplevelsesrig ferie, der er velorganiseret ? Og som bonus møde en masse nye skønne mennesker, der også rejser solo i en gruppe, synes jeg du skal kigge ind på Lone’s web og få bestilt en rejse med det samme.

Ferien, man BARE ikke vil hjem fra…

Det her var ferien, man BARE ikke vil hjem fra. Jeg overvejede seriøst at finde nogle sugerør. Vietnam var skøn og det var en skøn og oplevelsesrig tur sammen med en masse skønne mennesker. Jeg kan slet ikke huske alt det, jeg har oplevet og glemmer halvdelen, hvis jeg ikke fortæller om turen kronologisk, for der skete så meget fantastisk og jeg oplevede det hele.

En helt fantastisk tur!

Altså jeg ville så gerne give dig noget konstruktivt feed back, du kan bruge til noget. I stedet for at det hele bare har været godt.. men jeg syntes det var en helt fantastisk tur. En rigtig god blanding at alt muligt spændende. Hyggeligt samvær med søde mennesker. Du har været engageret og interesseret. Jo det har faktisk en stor betydning, at man kan mærke at du også syntes det er spændende. At det ikke bare er et arbejde, men du går op i, hvad vi oplever og det giver også dig noget. Du giver os de bedste muligheder for at få det bedste ud af turen, hver i sær. Jeg glæder mig til at rejse med dig en anden gang.

Du giver mit single liv mere værdi

Du giver mig mulighed for at turde rejse alene – sammen med andre. Det har givet mit single liv mere værdi at jeg får sådanne oplevelser med i bagagen. Tak fordi du arrangerer og sørger godt for os.

Håber du laver flere ture i fremtiden

Jeg syntes helt personligt at turen var en kæmpe oplevelse og min oplevelse af gruppen var fantastisk, Stor tak til dig Lone fordi du er som du er!
Det er helt fantastisk, hvad du kan – du er unik til det du laver håber du laver flere ture i fremtiden.

Tak for godt selskab på turen

Tak for godt selskab på turen, jeg synes du (og Ole) er de perfekte rejseledere, som virkelig forstår at skabe en god stemning i en gruppe. La Santa Sport er virkelig et fedt sted, og det er slet ikke utænkeligt, at jeg tager med på en af dine ture en anden gang, måske også til andre eksotiske rejsedestinationer. Det var sjovt at prøve nogen sportsgrene som jeg ikke dyrker herhjemme, f.eks. padeltennis og cykling. Jeg synes bestemt også om konceptet med at “rejse alene men alligevel sammen”. Alle rejsekammerater var søde og venlige og interesseret i at være sociale. Dejligt at have nogen at spise med om aftenen f.eks. og prøve at spise forskellige steder. Jeg vil også sige, at som førstegangsrejsende til La Santa er det ret hektisk og overvældende. Man skal forholde sig til at finde vej på det store område, lære appen at kende, forholde sig til dit ugeprogram, forholde sig til CLS aktiviteterne…. samtidig med den fysiske aktivitet – pyyyyha

Back To Top