skip to Main Content

Pier 5 træf i Aalborg 15.-17. september 2023

Pier 5 hotel – et smukt sted til smukke oplevelser: Gå/vandretur på Egholm, cykel-sightseeing, guidet rundvisning i Fjordbyen, romsmagning, kajak med instruktør, SUP, wakeboard, padel, MTB, kultur, shopping, cocktailkursus, street food, badning, hygge mm.

Er du til en weekend med tilbud om fælles aktiviteter? Og hvor du har mulighed for at vælge og evt. tilkøbe, hvad du har lyst til? Og ikke mindst: hvor du kan dele oplevelserne sammen med andre singler eller deltagere, der kommer uden partner?

Udgangspunktet for den aktive weekend er en flot og spændende by i Danmark, hvor vi ikke tidligere har tilbudt oplevelser, nemlig Aalborg. Aalborg ligger i et naturskønt område i Nordjylland og har så meget at byde på. Skønne områder at cykle og vandre i. Så er der havneområdet ved fjorden, hvor vi har mulighed for at komme ud i havkajak med en dygtig instruktør. Og du kan prøve wakeboard. Du kan bade/svømme, gå en smuk tur langs promenaden. Aalborg bymidte er også hyggelig – ikke at forglemme de mange kulturoplevelser, der venter os i byen. Der er liv i byen og omkring Pier 5 hotellet med den flotteste beliggenhed i byen.

Pier 5 hotellet
Jeg er stolt over at kunne tilbyde et spændende ophold på dette flotte hotel med det sødeste personale. Jeg har igen et godt samarbejde med Mike Styhr, hotelchef, og han glæder sig til vores besøg. Jeg har tidligere arbejdet sammen med Mike om spændende events i Viborg og i Rebild.

Jeg har booket twin- og singleværelser på www.pier5.dk, der er et nyrenoveret hotel der ligger ud til havnefronten. Adressen er Rendsburggade 5 9000 Aalborg. Et smukt hotel med hjemlig hygge – denne fantastiske kombination har de formået at skabe, og man føler sig straks hjemme, når man kommer. Også pga. den flotte service man oplever i receptionen – ja, alle steder, hvor du møder en af de søde ansatte. Et smil, en hjælpende hånd – det kan de til fulde. Hotellet har smukt indrettede værelser og en skøn foyer med kaffe, – og cocktailbar.

Transport til Aalborg
Vi plejer at lave en deltagerliste, så vi kan aftale samkørsel dels ift. at deles om udgifterne, dels ift. hygge. Kommer du fra Sjælland, er der mulighed for at flyve til Aalborg fra Kastrup Lufthavn. Kommer du i bil, kan du afkorte turen ved at bruge færgen fra Odden til Aarhus. Måske kan vi finde ud af at hente jer i lufthavnen. Kommer du tidligere fredag og rejser senere søndag, er det muligt at få opbevaret din bagage på hotellet.

Program

Fredag d. 15. september 2023

14-15
Ankomst og check in kl.

15-15.30
Velkomst og præsentation ved langbord

15.30-19
Cykeltur langs havnen, bl.a. guidet rundvisning i Fjordbyen 16.30-17.30

18-19
Live musik på Pier 5

19-20
Spisning og hygge – Street Food mm.

20-21
Live musik på Pier 5

21-22
Hygge i byen eller på hotellet, hvor der er live musik indtil midnat

Lørdag d. 16. september 2023

7.30-10.30
Morgenbuffet

7-8
Cykeltur langs havnefronten, hotellets cykler, først til mølle eller på egen cykel
Gåtur langs havnefronten, evt. bade

9.15-9.30
Møde om dagens program i foyer

10-12
Gin/romsmagning hos Skotlander Rom i Pandrup

Oplev Aalborg – kultur, shopping, wakeboard, padel, SUP, MTB, lån hotellets citybikes. Nogle af aftalerne laver vi i facebook gruppen, hvis der skal bookes

12.15
mødes på Pier 5 for at få frokost/aftale om frokost

14-18
Udflugt til øen Egholm. Vi tager færgen, 5 minutters overfart, og du vælger, hvor langt du vil gå – max. 9 km.

19-20
Cocktail kursus, Pier 5, 200 kr.

20.00
Pizza og salatbar ad libitum, Pier 5, 150 kr.

21-22
Hygge i byen eller på Pier 5

Søndag d. 17. september 2023

7.30-10.30
Morgenbuffet

7-8
Cykeltur langs havnefronten, hotellets cykler, først til mølle eller egen cykel 7-8 Gåtur langs havnefronten, evt. bade

9.15-9.30
Møde om dagens program i foyer

10-12.30
Havkajak inkl. instruktør, 375 kr. ved 8 deltagere. Lån hotellets citybikes og tag en tur rundt i området. Wakeboard, padel, SUP, kultur, gåtur, MTB – kan aftales i Aalborg og i vores facebook gruppe – hvis der skal bookes noget.

11-12
Lån hotellets citybikes og tag en tur rundt i området Wakeboard, padel, SUP, kultur, gåtur
Nogle af aftalerne laver vi i facebook gruppen.

13
Frokost når det passer ind i programmet, aftales i Aalborg, Evt. en god is hos Isværftet.

14.30-15
Afrunding og kaffe to go i foyer

15 Check ud
Afrunding og kaffe to go i foyer

Ret til ændringer forbeholdes

Hent program for flere detaljer (pdf)

Praktisk information

Pris for opholdet
Pris: pr. person i delt dobbeltværelse (enkeltsenge) inkl. økologisk morgenmad

2695 kr

– Singletillæg: 540 kr.

Inklusiv i prisen

  • 2 x overnatning i moderne delt dobbeltværelse (enkeltsenge)
  • 2 x lækker økologisk morgenmad
  • Cykeltur langs havnepromenaden fredag eftermiddag
  • Guidet rundvisning i Fjordbyen fredag 16.30-17.30
  • Færgeoverfart til/fra Egholm lørdag eftermiddag
  • Guidet vandretur på Egholm med Singleture.dk, 9 km. Også mulighed for kortere ture på øen, lørdag eftermiddag
  • Romsmagning/rundvisning hos Skotlander Rom inkl. transport (minimum 10 deltagere), lørdag 10-12
  • Lån af Pier 5 citybikes alle dage – først til mølle
  • Guideservice under hele opholdet

Ikke inklusiv i prisen

  • Transport til og fra Aalborg
  • Drikkevarer
  • Aftensmad (pizza og salatbar ad libitum på Pier 5 til 150 kr. lørdag aften, Street Food og mange andre muligheder i området)
  • Frokost – du kan vælge om du vil på restaurant, Street Food, købe lidt nemt selv eller om du vil bestille sandwich sammen med andre fra gruppen
  • Øvrige tilkøb såsom havkajak inkl. instruktør, SUP, wakeboard, kulturoplevelser, padel , leje af MTB mm.

Tilmelding
Bindende tilmelding senest d. 30. juli 2023 til arrangør Lone Jakobsen på info@singleture.dk

Antal deltagere
Weekenden gennemføres ved min. 15 deltagere og max. 30 deltagere. Først til mølle.

Tilmelding

Tilmelding og betaling
Tilmelding senest d. 30. juli 2023 til arrangør Lone Jakobsen på info@singleture.dk

Oplys ved tilmelding

  • Navn, adresse, mobilnummer, dele eller singleværelse
  • Ønsker du tilkøb kajak? Gennemføres ved min. 8 deltagere
  • Ønsker du at leje en MTB? Lørdag og/eller søndag og din højde
  • Deltager du i cykelturen fredag eftermiddag 15.30 og rundvisningen i Fjordbyen 16.30? Hvis ja, har du selv cykel med?
  • Vil du spille padel?
  • Vil du deltage i romsmagningen/rundvisningen hos Skotlander Rom lørdag 10-12? Gennemføres ved minimum, 10 deltagere (med i prisen)
  • Ønsker du at deltage i udflugten til Egholm? (med i prisen)
  • Og sidst men ikke mindst: om du vil deltage i cocktail kurset. Gennemføres ved minimum 10 deltagere lørdag kl. 19-20. Pris: 200 kr. per person

Singleture.dk sender tilmeldingerne til Mike Styhr, Pier 5, når der er minimum 15 deltagere og senest 1. august 2023.

Pier 5 sender efterfølgende en bekræftelse til dig på opholdet. Sammen med bekræftelsen vedhæftes betalingsinfo, så du straks kan overføre beløbet for deltagelse i weekenden.

Tilmeldingen er bindende. Tjek din forsikring ift. dækning ved evt. afbud.

Weekenden gennemføres ved min. 15 deltagere og max. 30 deltagere. Først til mølle.

Back To Top