Et overblik over Singleture.dk’s ture i 2019-2020

feb
21
fre
2020
Eventyrlige Vietnam Vietnam
feb 21 – mar 6 heldags

Turen er for singler og dig, der rejser uden din partner.
Amazing Tours er atter teknisk arrangør for denne tur og er expert i Vietnam.
Singleture.dk er eksperter i ”Rejs solo – sammen”. Så det kan kun blive en succes – igen.

Hvorfor Vietnam?

Vietnam er perlen af de Sydøstasiatiske lande. Ikke nok med at vi præsenteres for de gamle kejserdynastier, indokina-krigenes historie samt vor tids Vietnamkrigs historie. Så mødes vi af en imponerende natur – lige fra rismarker med de bløde bjerge i baggrunden, de høje bjerge og floder, UNESCO fredede områder – og den storslåede natur indbyder til at gå på aktiv opdagelse. Når vi blander det hele med de lokales store gæstfrihed og venlighed, samt et skønt køkken, så er grundlaget for en uforglemmelig ferieoplevelse på plads.

Vi har lagt vægt på en masse forskellige oplevelser: mødet med de lokale; ture på cykel, scooter, motorcykel med sidevogn,i kajak, på cruise, vandreture, med lokaltog og færge, bus mm.
Vi oplever storbyen Hanoi, smukke Hoi An, Halong bugten, uspolerede Cat Ba Island og Ha Lan Bay, samt rismarkernes Sapa i det nordlige Vietnam.

Alle steder er valgt med det formål at vise Vietnams storslåede natur samt krydre det med den helt specielle stemning, vi oplever de forskellige steder – om det er hos bjergstammerne i Sapa eller i Hanois gamle kvarter. Vietnam er storslået – og du har nu mulighed for at komme med sammen med andre nysgerrige og rejseglade deltagere. Og når du rejser med Singleture.dk er du i gode hænder: vi sørger for en uhøjtidelig, uformel og god stemning på turen.

LÆS MERE HER

Pin It on Pinterest

Share This