Det siger tidligere deltagere om Singleture

At rejse på ferie alene uden at opdage det!

Jeg deltog på rejsen til Club La Santa med Lone Jacobsen i august 2017. Mange venner spurgte mig, om jeg godt turde rejse alene. Samtidig troede andre venner, at det var en dating rejse. Men det var hverken ensomt eller spor dating agtigt.

Det var fantastisk. Deltagerne skabte sammen med Lone en fri og levende atmosfære fyldt med nærvær og fællesskab, hvor du kan gå til og fra fællesskabet som det passer dig.

Vil du spise sammen med andre, gør du det. Vil du dyrke holdsport, gør du det, og får du brug for at ligge ved poolen alene, læse en bog på værelset eller gå en tur alene – så gør du det. Og det er helt i orden.

Katja Lindblad

Vil du dyrke hold sport og grine med andre, der også er taget afsted alene, så er der masser af muligheder. Lige meget hvilken sport jeg deltog i, var der deltager fra holdet, der rejste med Singleture.dk, og derfor var jeg sjældent alene. Alle vegne var der søde, morsomme, varme, eventyrlystne, nysgerrige og åbne medrejsende, der alle bidrog til at jeg fik en fantastisk ferie. At jeg så også fik en ny sport, nye venner og en ny veninde med hjem har været den største glæde.

Lone er åben overfor akutte initiativer, kreative forslag og Lones koncept er både frit og forpligtende i ét – du vælger bare selv!  Turen bliver dét du selv investerer i den. Så er du klar til at tage af sted på en god social oplevelse, og har du pakket dit åbne sind, nysgerrigheden og forundringsparatheden? Så bliver det alletiders tur. Jeg glæder mig til næste gang – er vi to, må vi rejse hver for sig, så vi stadig kan komme til Club La Santa med Lone.

Katja Lindblad

En uge med masser af sjove aktiviteter og fællesskab, så man kun skal tænke på at hygge og træne – og beslutte, hvad man skal spise næste gang. Jeg har rejst først med min mor og så en veninde, men næste gang ‘tør’ jeg godt selv. Det er bare så hyggeligt, og man behøver ikke at deltage i andet, end man selv har lyst til. TAK Lone mf.

Joan Grønning

Endnu engang tusinde tak for en vidunderlig uge❤️

Jeg tog af sted på denne tur uden rigtigt at vide hvad jeg gik ind til. Jeg prøvede at sætte mig nogle mål og grænser jeg ville skubbe. Og hold da op, hvor blev jeg mere end positiv overrasket 💪🏻💪🏻

Grænser der skulle skubbes BLEV til virkelighed pga af dygtige instruktører og fantastisk mennesker omkring mig som også troede på at jeg kunne ❤️❤️❤️ Noget jeg ikke turde tro på før jeg tog af sted.

Jeg har fået venner for livet ❤️❤️ Og troen på mig selv – er stærkere end nogensinde 👍🏻💪🏻😃 Og der skulle ikke mere til end en tur til CLS med singleture.dk ❤️❤️

Tusinde tak fra bunden af mit hjerte. Tak Lone – Ole og Anders!

Fra Dorthe med H

Første gang jeg meldte mig på rejse sammen med Singleture.dk var januar 2017. Jeg var afsted til Club La Santa i en uge. Selvom jeg er en udadvendt person, var jeg lidt nervøs ved tanken om at skulle tilbringe en uge sammen med en gruppe mennesker, jeg slet ikke kendte. Min bekymring blev gjort til skamme. Alle der tidligere havde rejst med Singleture tog varmt imod alle os nye og bare ved at se og høre på deres begejstring over den uge, der lå forude, vidste jeg, at det var det rigtige valg, jeg havdet taget.

Lone og hendes team har en særlig ånd over sig… Det handler om at ALLE skal have det sjovt og hygge sig og de tager lidt vare på en når man er ny.  Det blev en skøn uge med masser af grin og dejlige oplevelser. På vej hjem i flyveren var min krop fyldt med glæde. Jeg følte mig mæt af skønne oplevelser og jeg følte mig faktisk helt høj over at have haft følelsen af at høre til og samtidig have plads til mig og mit behov for alenetid.

Betina Krogh

 

 

 

Oplevelsen gentog sig her i juli 2017, hvor jeg tog med på et weekendophold til Comwell Rebild Bakker. Fantastiske rammer! Både hotellet, personalet og ikke mindst naturen der omringer hotellet var over forventning.

Vi er en flok glade mennesker, der mødes om at have det sjovt med hinanden og være aktive, samtidig med at der altid er plads til, at man kan trække sig væk fra gruppen – eller man selv kan byde ind med idéer til en aktivitet. 

Tusind tak til Lone og hendes team. Jeg glæder mig til endnu flere rejseoplevelser udi fremtiden med Singleture.dk

Betina Krogh

Nogle gange skal man bare tage af sted. Ikke tænke så meget. Rive en uge eller fjorten dage ud af kalenderen og bare tage af sted. Jeg tog til Club La Santa på en grupperejse med Lone Jakobsen som tovholder. Det blev en fantastisk ferie, som satte sine spor. Udgangspunktet var en aktiv ferie under varmere himmelstrøg i motionistens slaraffenland. Krydderiet blev samværet i gruppen af dejlige og varme mennesker. Vi fik hurtigt skabt en følelse af fællesskab, hvor det var rørende, at alle ville hinanden det bedste. På den måde blev det både en sjov, aktiv og vedkommende ferie. Jeg smiler stadig!

Karen Kjær Larsen

Jeg havde en lidt underlig fornemmelse i maven, da jeg kom til Billund. Tænk at rejse sammen med såmange mennesker, jeg ikke kendte i forvejen. Det gik meget hurtigt over, inden jeg fik set mig om, kom Lone og tog imod mig, og to sekunder efter havde hun præsenteret to andre piger for mig, som var påmin egen alder. Så var ferien allerede godt igang.

Ane Mikkelsen

Turen er tilrettelagt, så der både er plads til fællesskab og individuelle ting- ja du bestemmer selv hvor meget du vil være del af gruppen. Der er dagligt arrangeret fælles aktiviteter, men du deltager kun, hvis lysten er der. Det gode ved at rejse i en gruppe er, at der altid er nogen der vil det samme, du kan altid finde en makker til en tenniskamp, til en cykeltur, til at dase ved poolen med, eller til at drikke en kold øl med om aftenen.

Lisbeth Stensgaard Aage

Lone er fantastisk til at skabe en rigtig god stemning lige fra starten. Club La Santa er et ideelt sted at tage hen, hvis man ikke kender nogen. Man kommer lynhurtigt til at kende hinanden via spil eller aktiviteter. Der er jo selvfølgelig også tid til at snakke og hygge sig ved poolen, nogen ligger der mere end andre. Det er det gode ved Club La Santa, der er plads til alle. Jeg er helt solgt, jeg skal hurtigst muligt til Club La Santa igen.

Ane Mikkelsen

Pin It on Pinterest

Share This